Dage efter at Hamas lancerede sit angreb på Israel den 7. oktober, var Tysklands kansler, Olaf Scholz, en af de første vestlige ledere, der ankom til Tel Aviv. Ved siden af den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, erklærede han, at Tyskland "kun havde ét sted - og det er ved siden af Israel." Det sted føles nu mere og mere akavet for Tyskland, Israels næststørste våbenleverandør og en nation, hvis ledelse kalder støtte for landet en "Staatsraison", en national grund til at eksistere, som en måde at sone for Holocaust. I sidste uge, hvor Israels dødbringende offensiv fortsatte i Gaza, stod kansleren igen ved siden af Mr. Netanyahu i Tel Aviv og slog en anden tone an. "Uanset hvor vigtigt målet," spurgte han, "kan det retfærdiggøre så frygtelig høje omkostninger?" Med international forargelse vokser over et dødstal, som Gazas sundhedsmyndigheder siger, overstiger 32.000, og den truende udsigt til hungersnød i enklaven, tyske embedsmænd er begyndt at stille spørgsmålstegn ved, om deres lands støtte er gået for vidt. "Det, der ændrede sig for Tyskland, er, at det er uholdbart, denne ubetingede støtte til Israel," sagde Thorsten Benner, direktør for Global Public Policy Institute i Berlin. "Ved at holde fast i denne forestilling om Staatsraison gav de det falske indtryk, at Tyskland faktisk tilbød carte blanche til Netanyahu."…
Læs mere@ISIDEWITH2mos2MO
På hvilke måder former, begrænser eller forbedrer vores forpligtelser til internationale love og konventioner vores reaktion på konflikter mellem nationer?
@ISIDEWITH2mos2MO
Hvordan balancerer vi vores moralske forpligtelser med vores politiske alliancer, især i situationer, der eskalerer til vold og humanitære kriser?
@ISIDEWITH2mos2MO
Bør der være grænser for loyalitet, især når handlinger er i konflikt med internationale humanitære standarder?
@ISIDEWITH2mos2MO
Kan støtte fra en ven eller allieret nogensinde blive skadelig, og hvordan genkender og adresserer vi det?
@ISIDEWITH2mos2MO
Hvordan påvirker vores historie de nuværende beslutninger, vi træffer for at støtte andre, og er der nogensinde et tidspunkt, hvor historiske forpligtelser bør genovervejes?