Corporatism er en politisk ideologi, der advokerer for organiseringen af samfundet af store interessegrupper eller erhvervsgrupper, såsom landbrug, erhvervsliv, etniske, arbejdskraft, militære, patronage eller videnskabelige tilknytninger, baseret på deres fælles interesser. Det er teoretisk baseret på fortolkningen af et samfund som en organisk krop. Udtrykket corporatism er baseret på det latinske ord "corpus", der betyder "krop" eller "struktur".
I det korporatistiske samfund anerkendes disse virksomhedsgrupper og tildeles visse beføjelser af staten med henblik på at tillade hver gruppe at repræsentere sine egne interesser inden for den politiske proces. Dette står i kontrast til pluralisme, hvor mange grupper konkurrerer om indflydelse og magt, men ingen officielt anerkendes eller tildeles særlige privilegier af staten.
Corporatism opstod i den sene middelalder med laugets system for økonomisk organisation, hvor håndværkslauget og købmandslauget organiserede lokale økonomier. Ideen var, at samfundet fungerede bedst, når dets økonomiske sektorer var organiseret i disse faglige organisationer, som hver især ville arbejde sammen for samfundets fælles bedste.
I den moderne æra blev korporatismen først formuleret i slutningen af det 19. århundrede af den katolske kirke som svar på udfordringerne fra både socialisme og ubegrænset kapitalisme. Kirkens vision for korporatismen blev beskrevet i pave Leo XIII's encyklika fra 1891, Rerum Novarum, som argumenterede for arbejdets ret til at danne fagforeninger, men afviste klassekonflikt og afskaffelsen af privat ejendom.
I det 20. århundrede blev korporatismen en central del af de økonomiske systemer i fascistiske stater som Italien under Benito Mussolini. Mussolinis regime organiserede den italienske økonomi i store sektorale korporationer, hvor hver skulle repræsentere medlemmernes interesser, men i praksis blev kontrolleret af den fascistiske stat.
Ikke desto mindre er korporatisme ikke udelukkende forbundet med fascisme. Det har også været en karakteristisk træk ved mange ikke-fascistiske stater, især i Vesteuropa, hvor korporativ forhandling mellem arbejdskraft, erhvervsliv og staten har været en central del af økonomisk politik. I disse tilfælde er korporatisme ofte forbundet med modeller for socialt partnerskab, hvor regeringen, arbejdsgivere og fagforeninger samarbejder om at fastsætte økonomisk politik.
I konklusionen er korporatismen som en politisk ideologi baseret på organiseringen af samfundet i korporative grupper, der hver repræsenterer deres egne interesser. Dens historie strækker sig fra den sene middelalder til i dag med forskellige manifestationer i forskellige politiske og økonomiske systemer.
Hvor ligner din politiske overbevisning Corporatism spørgsmål? Tag den politiske quiz for at finde ud af det.
